.jpg)
Frederikke har gennem hele sin karriere udelukkende beskæftiget sig med insolvens- og selskabsret, og hun har opbygget solid erfaring med behandling af tvangsopløsningssager og konkursboer. Hun har således fra begyndelsen af sin karriere haft fokus på insolvensområdet og har erfaring med alle dele af bobehandlingen.
Frederikke har bred erfaring med behandling af navnlig mindre og mellemstore konkursboer. Hendes erfaring spænder bredt og omfatter forskellige typer af virksomheder og brancher, hvilket har givet hende et solidt indblik i de mange forskellige juridiske, kommercielle og praktiske problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med en konkurs.
En væsentlig del af Frederikkes arbejde består i den løbende håndtering af konkursboer, hvor hun varetager sagerne fra start til slut. I sit arbejde som advokat lægger Frederikke vægt på at skabe struktur og fremdrift i den enkelte sag og på at sikre en grundig sagsbehandling. Hun kombinerer sin juridiske faglighed med en praktisk tilgang til sagsbehandlingen og søger løsninger, der er effektive og tilpasset den konkrete sag.
Frederikke har herudover erfaring med konkurskarantæne- og ledelsesansvarssager, herunder undersøgelse og vurdering af ledelsens dispositioner før konkursen. Hun arbejder analytisk med de enkelte sager og har blik for at identificere de problemstillinger, der kan have betydning for boets videre behandling og kreditorernes interesser.
· Advokat og advokatfuldmægtig, CLM Advokater, 2025 -
· Advokatfuldmægtig, Mazanti-Andersen, 2023 – 2025
· Advokat, 2026
· Cand.jur., Københavns Universitet, 2023
· Dansk
· Engelsk
