– Vil du kickstarte din karriere inden for proces- og insolvensret?

Hos CLM Advokater søger vi en engageret og ambitiøs 1. års advokatfuldmægtig til vores afdeling for proces- og insolvensret med base på vores kontor i Esbjerg. Du bliver en del af et erfarent og fagligt stærkt team med højt specialiserede jurister, hvor du får mulighed for at arbejde med komplekse sager inden for insolvens og retssagsbehandling.

Om dig:
- Du er skarp på juraen, ansvarsbevidst og holdspiller
- Du er grundig, struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- Du trives i et dynamisk miljø og tager initiativ til både opgaver og løsninger
- Du har mod på at sige din mening og være en aktiv del af teamet – både fagligt og socialt
- Du er nysgerrig, videbegærlig og kan lide at arbejde i en travl og afvekslende hverdag

Hvem er vi?
CLM Advokater ApS er stiftet i maj 2025 af Corna Levin Munch, en af Danmarks førende insolvensadvokater. Vi er et specialiseret advokatkontor med kernekompetencer inden for insolvensret og insolvensproces, og vi arbejder med nogle af landets mest komplekse konkursboer og rekonstruktioner.

Vores team består af engagerede medarbejdere, som arbejder tæt sammen i en kultur præget af faglighed, gensidig respekt og bæredygtig udvikling – både menneskeligt og miljømæssigt. Vi prioriterer højt specialiseret juridisk rådgivning med kommerciel forståelse, og vi tror på værdien af samarbejde på tværs af titler og kompetencer.

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til tss@clmadvokater.dk. Vi indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Administrationschef Trine S. Sandgaard på telefon +45 25 42 84 90.