Brænder du for en karriere som insolvensadvokat, er det måske dig, som skal være vores nye kollega.

Om jobbet
Hos CLM Advokater søger vi en erfaren advokat og/eller en advokatfuldmægtig, der er passioneret for området og ønsker at skabe positive resultater. Du bliver en del af et erfarent og fagligt stærkt team med højt specialiserede jurister med base på vores kontor i Esbjerg.

Hos CLM Advokater arbejder vi kun med insolvens- og insolvensproces, herunder alt fra tvangsopløsninger til større konkursboer og rekonstruktioner. Arbejdet indebærer en del insolvensproces, så proceserfaring er absolut en fordel. Vi arbejder tæt sammen med banker og realkreditinstitutter.

Vi har stor fokus på projektstyring, hvor det forventes, at den enkelte medarbejder byder ind med løsningsforslag og idéer til yderligere effektivisering af opgaverne. Du vil have stor indflydelse på dit eget arbejde og indgå i et team, hvor strukturerede arbejdsprocesser er en del af hverdagen.


Om dig
Vi forventer, at du er skarp på juraen, omhyggelig og ansvarsbevidst samt holdspiller. Du er målrettet, struktureret og du eksekverer! Du skal have mod til at stille dig forrest og sige din mening. Det er afgørende, at du er nysgerrig, videbegærlig og trives i en travl og til tider uforudsigelig hverdag.

Du er åben og imødekommende og vil gerne bidrage til fællesskabet – både fagligt og socialt.


Om CLM Advokater
CLM Advokater ApS er stiftet i maj 2025 af Corna Levin Munch. Vi er et højt specialiseret advokatkontor med kernekompetencer inden for insolvensret og insolvensproces, og vi arbejder med nogle af landets mest komplekse konkursboer og rekonstruktioner.

Vores team består af engagerede medarbejdere, som arbejder tæt sammen i en kultur præget af faglighed, gensidig respekt og bæredygtig udvikling – både menneskeligt og miljømæssigt. Vi prioriterer højt specialiseret juridisk rådgivning med kommerciel forståelse, og vi tror på værdien af samarbejde på tværs af titler og kompetencer.


Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til tss@clmadvokater.dk. Vi indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Administrationschef Trine S. Sandgaard på telefon +45 25 42 84 90.