Bogholder med interesse for compliance søges til vores kontor i Esbjerg
Hos CLM Advokater søger vi en dygtig og engageret erfaren bogholder med interesse for compliance til vores kontor i Esbjerg.
Som bogholder bliver du en central del af den daglige drift og får ansvaret for vores daglige bogholderi, herunder håndtering af klientkonti inkl. dagligt tilsvar samt lønkørsel. Det er en stor fordel, hvis du enten har erfaring med compliance eller interesse inden for området.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Håndtering af klientkonti samt dagligt tilsvar
- Løbende bogføring
- Kreditorhåndtering
- Fakturering og betalingsopfølgning
- Bankafstemning og afstemning af konti
- Momsafregning
- Lønkørsel og lønadministration
- Klargøring af regnskab til revisor/årsafslutning
- Ansvarlig for compliance og herunder endelig implementering
- Ad hoc administrative opgaver
Om dig:
- Du har en solid erfaring med bogholderi, regnskab og lønkørsel
- Du er grundig, struktureret og har høj sans for kvalitet
- Du tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
- Du trives i et dynamisk miljø og tager initiativ til både opgaver og løsninger
- Du er åben og imødekommende og vil gerne bidrage til fællesskabet – både fagligt og socialt
- Du er nysgerrig, videbegærlig og kan lide at arbejde i en travl og afvekslende hverdag
Hvem er vi?
CLM Advokater ApS er stiftet i maj 2025 af Corna Levin Munch. Vi er et specialiseret advokatkontor med kernekompetencer inden for insolvensret og insolvensproces, og vi arbejder med nogle af landets mest komplekse konkursboer og rekonstruktioner.
Vores team består af engagerede medarbejdere, som arbejder tæt sammen i en kultur præget af faglighed, gensidig respekt og bæredygtig udvikling – både menneskeligt og miljømæssigt. Vi prioriterer højt specialiseret juridisk rådgivning med kommerciel forståelse, og vi tror på værdien af samarbejde på tværs af titler og kompetencer.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV til tss@clmadvokater.dk. Vi indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Administrationschef Trine S. Sandgaard på telefon +45 25 42 84 90.